For mange børn er psykisk sygdom i familien en forvirrende og ofte skræmmende realitet. Det er en udbredt misforståelse, at ”det børn ikke ved, har de ikke ondt af”. Derfor overser mange voksne vigtigheden af at hjælpe børn til at forholde sig til det, de oplever, når psykisk sygdom rammer familien. Og til at finde ud af, hvad de selv har brug for, når de har det svært. 

 

Realiteten er, at disse børn ofte bærer på en tung byrde af usikkerhed, fordi de udvikler en opfattelse af sig selv som ansvarlige for deres pårørendes velbefindende eller måske ovenikøbet tror, at de selv er skyld i deres pårørendes lidelser. 

 

Gennem mange års arbejde med børn som pårørende til søskende eller forældre med psykisk sygdom, har jeg fået en indgående forståelse for de udfordringer, disse børn står over for. Og jeg ved, hvilken positiv betydning en målrettet og systematisk støtte kan få i deres liv.

 

Gennem brug af pædagogisk materiale, der er nøje tilpasset børnene, hjælper jeg dem til at opnå forståelse for situationen og tilegne sig redskaber, så de kan navigere i deres følelser, daglige liv og derigennem lærer at passe på sig selv og blive i stand til selv at bede om hjælp.